Laurie Grundt på Christiania

Laurie Grundt på Christiania

- kunstner og oprører

Bog
  • Denne udgave
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • 85 sider

Beskrivelse

Den norske kunstmaler Laurie Grundt (f. 1923) flyttede på Christiania i 1973 og blev en dynamisk person i fristadens kunst- og kulturliv, lige til 2008, hvor han pga. alder vendte tilbage til Bergen. Han havde mange evner og var/er uhyre produktiv som skabende kunstner. Der er stadig mange spor af Laurie Grundt rundt om i og uden på husene. Bogen er en slags fotografisk essay, der viser eksempler på hans mange kreationer, og som også kan bruges af besøgende, der vil finde frem til hans aftryk.

Anmeldelser:

- - - - -

AmagerBladet uge 38 / sept 2019 (uddrag)

Laurie Grundt på Christiania. Kunstner og oprører Et fotoessay af Nils Vest.

Den norsk-danske kunstner Laurie Grundt (f.1923) har et langt livs spændende oeuvre bag sig, men synes dette til trods, ikke at være umiddelbart kendt i den brede befolkning. En ny bog om hans virke på Christiania – med billeder og tekst af filminstruktøren Nils Vest –  kan forhåbentlig være med til at udvide kendskabet til denne kunstners mangfoldige, fantasifulde og farverige udtryk. 

Bogen indeholder en lang række farvestrålende fotos fra Laurie Grundts arbejder, medens han boede på Christiania. Her ser man hans klare fornemmelse for et dekorativt og fortællende billedsprog – ofte udført som collager, og/eller med ekspressive penselstrøg i stor teknisk dygtighed...  De fleste af bogens billedmotiver befinder sig på mure, vægge, døre plankeværk mv. på Christiania. Her kan man glæde sig over dem og ind imellem få en fortælling om fristadens omtumlede -– og snart 50 årige –  historie. Herudover er der motiver fra en del mindre arbejder, bl. a. postkort, plakater mv.

Kunstnerens finurlige humor, historiske viden og store personlige politiske engagement er med til at give hans udtryk nogle ekstra lag.… Kunstneren synes med sine motiver at undersøge kønsegenskaber, som i enkelte tilfælde bliver kædet sammen med voldstemaer....

En sjov og spændende kulturrejse gennem vores fælles nære fortid.

Bente Brøchner (Cand. mag. i kunsthistorie)- - - - -

Christianshavneren / nov. 2019 (uddrag)

Alle burde have en …tusindekunstner i lokalsamfundet, som forskønner stort og småt. En ny bog hylder den norske kunstner Laurie Grundt, som har sat sit fingeraftryk overalt på fristaden.

Af Eva Suszkiewicz

I dag er Laurie 96 år gammel og tilbage i Bergen. Han kan ikke længere steppe eller danse ballet eller hænge oppe på stilladser for at male mure. Men i årtier har han beriget sine omgivelser med sin store  kreativitet, der spænder fra klassiske malerier til skulpturer, plakatkunst, kirkekunst, facademalerier og skilte plus det løse. Han har også spillet teater og fele og skrev digte og sange… Fristaden blev Laurie Grundts primære legeplads. Men det var ikke kun for at styrke sit kunstner-ego, at han var så flittig. Grundt er først og fremmest et politisk menneske, som Nils Vests fotobog ”Laurie Grundt  på Christiania – kunstner og oprører” viser. På trods af sin klassiske kunstakademi-uddannelse og adskillige internationale udstillinger var han aldrig for fin til af lave skilte til lokummer eller bannere til demonstrationer… Laurie ynder ikke selvfede politikere og krigsgalninge, autoriteter står for skud og der er både satire og humor i bøssen.

Det er en inspirerende, lille bog at have i hånden på en søndagstur på Christiania. Flere af værkerne kender man måske i forvejen – uden at kende kunstneren bag. Det bliver der rådet bod på og som sagt: livet bliver lidt sjovere og mere farverigt med en kunstner som Laurie Grundt i lokalsamfundet.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal85
  • Udgivelsesdato24-05-2019
  • ISBN139788799396627
  • Forlag NILS VEST FILM
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogUkendt
Størrelse og vægt
  • Vægt445 g
  • Dybde1,1 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    20,7 cm
    23,5 cm

    Se andre, der handler om...

    Velkommen til Saxo – din danske boghandel

    Hos os kan du handle som gæst, Saxo-bruger eller Saxo-medlem – du bestemmer selv. Skulle du få brug for hjælp, sidder vores kundeservice-team klar ved både telefonerne og tasterne.

    Om medlemspriser hos Saxo

    For at købe bøger til medlemspris skal du være medlem af Saxo Premium, Saxo Shopping eller Saxo Ung. De første 7 dage er gratis for nye medlemmer. Medlemskabet fornyes automatisk og kan altid opsiges. Læs mere om fordelene ved vores forskellige medlemskaber her.

    Machine Name: SAXO082